Fri fragt over 500 kr. under 10 Kg      3-4 hverdage


Første presning af Ekstra Jomfru olivenolie

Første presning, første koldpresning eller den første olie der presses igennem. Kært barn har mange navne, og for langt de fleste olivenolier giver begrebet ikke mening.

Det er et forældet begreb, som henviser til traditionel produktion af olie, hvor man lagde olivenpastaen mellem måtter og pressede den vertikalt, så olie og vand fra pastaen løb af. Denne proces er for langt de flestes vedkommende blevet udfaset for 40-50 år siden eller mere. Både fordi man ikke udvandt så meget olie og derudover var processen meget mandskabstung og tidskrævende.

Når man, den gang, havde lavet den første presning, blandede man den tilbageblevne olivenpasta med enten varmt vand eller damp, for at udvinde endnu mere olie. Dog medførte varmen, at både smagsstoffer og polyphenoler gik tabt, hvilket betød at olien af anden presning blev af en lavere kvalitet.

I dag bliver den meste olivenolie udvundet i én kontinuerlig automatiseret proces, der er af meget højere kvalitet og mere effektiv, end presning af olivenpasta mellem måtter, og hvor temperaturen holdes under 30 grader, og nogle producenter endda under 27 og lavere.

Den olivenpasta der er tilbage fra den moderne produktion, sælger nogle producenter til fabrikker, der kemisk udvinder de sidste rester af olie fra pastaen. Olien heraf bliver til en hvidlig og smagsløs olie, der hverken indeholder polyphenoler eller vitaminer, og som oftest bliver solgt i supermarkeder som Light eller Pure Olive Oil. Ellers blandes olien med typisk 10 % jomfru olivenolie, og sælges som Pomace olivenolie, så olien får en smule farve og lidt smag. (Pomace findes sjældent i danske supermarkeder).

Der er dog nogle producenter, der har forfinet processen og laver rigtig gode olivenolier med den traditionelle metode, men med meget mere moderne udstyr. Det er typisk producenter af kvalitetsolivenolie, så som Biolea fra Kolymbari på Kreta. Denne type producent vil sjældent lave en anden presning, både fordi deres udstyr er mere effektivt, men også fordi, de ikke ønsker at lave en mindre portion dårlig olie. I stedet bruger de f.eks., ligesom Biolea, presseresterne som gødning i olivenlundene.

I dag er det for langt de fleste kun et marketing ord, og når man ser det på en flaske Ekstra jomfru olivenolie, bør der være alarmklokker der ringer, så check producenten på nettet, inden du køber!

 

 

Nogle af vores olivenolier

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, til at indsamle statistik over brugen af hjemmesiden, og til vise dig mere målrettet og relevant indhold, baserende sig på din brug af hjemmesiden. Vi deler oplysninger om besøg på vores website med sociale medier, annonce- og analysetjenester, som hjælper os med at målrette vores annoncer på andre websites. Du kan læse mere om cookies, hvilke cookies vi anvender, og hvordan du eventuelt sletter dem igen, ved at gå til siden "Om cookies". Nedenfor kan du vælge blandt de forskellige typer af cookies, eller vælge dem alle.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Vis detaljer