Fri fragt over 350 kr     Afsendelse 1-2 hverdage

Tofillo Cretan Mountain Tea, Økologisk urtete

10601-Mou20

Cretan Mountain Tea

Cretan Mountain Tea vil give dig lidt af en smagsoplevelse, som du vil kunne nyde på alle tider af døgnet. Du vil opleve en let pikant krydret smag, efterfulgt af en sød aroma, der runder teen af. Din smagsoplevelse afsluttes med en lettere frisk og mild smag, der giver dig lyst til mere. Hvis du er til sødme i din te, kan du med fordel anvende en smule honning.

Urten, Sideriris syriaca, som denne te består af, kan du kun finde på Kreta.

Cretan Mountain Tea er en bjergte, da man typisk støder på urten i 1.000 – 1.200 meter over havets overflade. Hvis du holder af at drikke din te, mens du læser en god bog, er denne te et godt valg. Dens gode smag gør den oplagt at nyde både morgen og aften og kan drikkes varm eller kold. Nyder du teen kold, vil en skive appelsin være et godt supplement.

Ideel til både desserter, frugt og ost.

Bjergurten gror i ca. 1.000-1.200 meters højde over havets overflade på det berømte bjergplateau, Omalos på Kreta, Grækenland. Tofillo har på dette bjergplateau én af deres mange urtemarker, hvor de kun dyrker denne bjergurt. Urteplanten har nemlig her ideelle vækstbetingelser, og passer nærmest sig selv.

Da Tofillo i sin tid startede med at dyrke bjergurten, hentede de frø fra de vilde bjergplanter, der voksede længere oppe på bjerget. I dag når de skal plante nye urteplanter, kommer nogle af frøene stadig fra de vilde bjergplanter, mens andre kommer fra Tofillos egne urteplanter. Dette sikrer at hver urteplante på Tofillos mark er unik.

Urterne bliver plantet i oktober måned, eftersom at vejret her ofte er regnfuldt, hvilket øger chancerne for at planten overlever udplantningen. Dette betyder ligeledes, at Tofillo ikke behøver at vande urterne kunstigt – vandingen sker derfor udelukkende naturligt.

Urteplanten kan blive mere end 10 år, men allerede efter tre år er planten vokset tilpas og er klar til høstning. Høstningen afhænger af vejret, men typisk finder den første høst sted i maj til juni måned, hvor man her får de bedste urter, mens anden høst finder sted i juni til august måned. Høstningen foregår midt på dagen for at undgå morgenduggen. Umiddelbart efter høstningen bliver urterne tørret i luft- og lystætte bokse, indtil de er klar til at blive pakket i Tofillos æstetiske og elegante teæsker.

Kan ikke købes Nej
Detaljer

Rodo og Niko, der er grundlæggerne af Tofillo, tog på en vandring i det kretensiske landskab, for at indsamle vildtvoksende urter, så de kunne pode på dem og dyrke dem på egne marker. Deres formål med at indsamle de vildtvoksende, farverige og velsmagende urter var at producere delikate urteteer. Markerne som Tofillo dyrker planterne på, er alle placeret sådan, at urterne kan gro i deres naturlige fauna.

Filosofien bag Tofillo er, at de ikke gør brug af unødige ressourcer såsom kunstvanding eller kunstgødning. Fordi Tofillo ikke kunstgøder eller -vander, har Rodo og Niko placeret deres marker lige præcis der, hvor hver sort trives bedst. Det vil sige, at de har har grundlagt deres produktion på vildtvoksende planter, som nu dyrkes på marker flere forskellige steder på Kreta. Både oppe i bjerglandskabet - på Omalos sletten, tæt ved nedgangen til Samaria Kløften og nede tæt på havet. Selvom alle urterne er hårdføre, har Tofillo alligevel bygget vandreservoirer, tæt ved de marker hvor regn ikke er en hyppighed. Her opsamles regnvand, som Tofillo anvender, hvis det skulle blive nødvendigt at vande i løbet af den varme græske sommer.

Urterne, som du kan nyde i din urtete, bliver håndplukket, så produktionen af Tofillos te er så skånsom og bæredygtig for miljøet som mulig. Med uddannelser inden for agronomi og miljøbeskyttelse sætter Rodo og Niko en ære i, at deres urter dyrkes med bæredygtighed i højsædet og at selve dyrkningen foregår 100% naturligt. Det vil sige, at hos Tofillo finder du ingen konserveringsmidler eller tilsætningsstoffer, kun naturligt voksende vilde urter.

Grækenland og herunder også Kreta, består af et folkefærd, som værner om deres historie og ældre generationers måde at leve på. Hos Tofillo balanceres der mellem at fremhæve de goder, som det gamle Grækenland har at byde på og kombinere det med nutidens teknikker på en god og bæredygtig måde.

Økologisk Ja
Pakker Nej

Relaterede varer