Fri fragt over 350 kr     Leveringstid 1-2 dage

Kritamon

Restaurant - Chania

Om os

I "Old Town" når man kommer fra havnen og går op i den gamle by, ligger Kritamon på højre side, der som en befrielse er en rigtig restaurant, med overvejende græsk mad, som man spiser også som græker

Kritamon drives af Christos, der er vokset op i en restaurant, og Giorgios der er Vinkender og entusiast – Hvor passion for mad møder passion for vin, eller blot ”Food with atmosphere”, som Giorgios siger det.

Maden er overvejende traditionel kretensisk og græsk og så er der nogle internationale klassikere, f.eks. som steak – og så alligevel ikke så traditionel!

De opfatter traditionel mad, som basis for en god ret, der ikke slutter her. De har f.eks. både champignon og squash i deres Moussaka for at gøre den lettere, og røget skinke for at gøre smagen dybere.

Næsten hver tallerken har noget man husker. Kritamons mad skal ikke ligne andres og smagen skal være mere nuanceret og balanceret.

På Kritamon bruger de kun Ekstra Jomfru Olivenolie fra Pamako i deres køkken. Den prisvindende og måske verdens bedste olivenolie Pamako Monovarietal, der er lavet fra Tsounati træer der er op til 700 år gamle, står også på bordene til fri afbenyttelse.

De eneste vegetabilske olier de bruger, er til deres mayonnaise og sennep (ekstra jomfru olivenolie er for kraftig), der ligesom alt andet i restauranten er hjemmelavet.

Kritamon er også kendt for sit store vinudvalg med over 60 vine, hvoraf 70% er fra Kreta og de sidste 30% fra resten af Grækenland. Giorgios har sammensat vinkortet så der altid er flere vinmuligheder pr .ret, og er du f.eks. mest til røde vine, har han også lette rødvine der komplimentere retterne så godt som hvide vine, og serveres ved 12 grader.

Kritamon arrangerer også vinsmagninger, og man kan bestille sin egen fra 4 personer, der kan f.eks. være kretensiske vine, røde som hvide, eller f.eks. Sauvignon Blanc fra Frankrig, Italien, Grækenland og Kreta. Ring bare til Giorgios.

De udskrifter en hel del retter mellem hver sæson, og fordi deres mad er nogle niveauer over mange andres, øver køkkenet alle retterne adskillige gange i én uge, inden de åbner, for at sikre at deres retter laves præcist som de skal.

Kommer man fra Old harbour, og ikke ønsker at spise på turistfælderne, kan Kritamon let overses, fordi den ligger i en strøggade og stadig tæt på havnen, hvor man måske ikke forventer at finde en perle.

Priserne er i mange tilfælde billigere end i Old Harbour, og det er i alle tilfælde bedre mad.

Er du i Chania så slå endelig din vej forbi Kritamon – og oplev græsk tradition med et twist

I modsætning til mange af turist restauranterne, er Kritamon åbent hver dag frem til medio november, hvorefter de har lang weekend åbent frem til medio januar, hvor de lukker i 2 måneder. Det er fordi både Christos og Giorgios er fra Chania, og ikke som så mange andre, lukker og rejser hjem til Athen ult sept./primo okt.

Til højre finder du Kritamons kontaktinformationer – kalí órexi (velbekomme)! 

Læs mere om Kritamon på Tripadvisor

Prøv lækre opskrifter fra Kritamon

Vi har været så heldige at få lov til at dele nogle af Kritamons lækre opskrifter. 

Se opskrifterne fra Kritamon her.

Køkkentype
Restaurant
Adresse

Kondilaki 38, Chania 731 31, Grækenland

Kontakt os
+30 697 982 3118
Facebook
www.facebook.com/kritamonrestaurant

Cases af Kritamon Chania

Opskrifterne fra Kritamon