Fri fragt over 350 kr     Leveringstid 1-2 dage


Er honning sundt? 

Skær ned på sukkeret med en honning af høj kvalitet 

Er honning sundt? Det korte svar er ja. I den rette kvalitet og mængde er honning sundt. Honning er kendt for sine mange gode egenskaber, men det er måske de færreste, som ved, hvordan honningen hjælper kroppen i balance. Hvis du arbejder på at smide et par overflødige kilo, så vil de fleste læger anbefale, at du skærer ned på dit sukkerindtag. Her kan honning være en fantastisk erstatning for sukkeret, da honning er rig på enzymer, vitaminer (B2, B3, B6 og C), mineraler (kalcium, kalium, zink, jern, kobber og selen) og antioxidanter. Studier har bl.a. påvist, at overvægtige personer som har erstattet sukkeret med et moderat indtag af honning, har tabt sig og fået deres fedtmasse reduceret.

Honning er en fremragende energikilde, og den kan med fordel inkluderes i den daglige diæt for særligt børn (over 1 år) og atleter. Den amerikanske hjerteforening anbefaler, at man holder sig inden for halvanden spiseske honning om dagen. For at få honningens bedste egenskaber, bør du købe en ægte honning af høj kvalitet. Mange af de honninger du finder i supermarkedet, kan være tilsat kunstige sødestoffer, sukker og farvestoffer. Undgå dette og vælg en naturlig honning.

Tilbage i 2016 var der en stor svindelsag med kinesisk honning, solgt i supermarkeder over hele landet, som viste sig at være blandet op, og de blev omgående taget af supermarkedernes hylder.

Læs fødevarestyrelsens slutrapport om skandalen her. 

Honning sundhed – medicin fra naturens eget apotek 

Mange forskere anerkender i dag honningen som en effektiv medicin ved en række sygdomme, og honningen giver ingen bivirkninger. HUSK AT BØRN UNDER 1 ÅR IKKE MÅ SPISE HONNING. Med den rette dosering kan honning bl.a. hjælpe på følgende problemer:

  • Hjælper med at hele sår og styrker immunforsvaret
  • God mod influenza og forkølelse, som mange bruger i urtete
  • Fugtiggøre huden, og kan hjælpe på akne og tør hud
  • Grundet det høje indhold af fruktose, kan det hjælpe mod tømmermænd

Magasinet World News fra Canada har lavet en liste over sygdomme, hvor en kombination af honning og kanel kan have en positiv effekt. Du kan læse artiklen her. 

Honning og kolesterol 

Kroppen danner selv kolesterol, og det er et naturligt fedtstof, som indgår i alle kroppens celler. Mange danskere lider dog af et forhøjet kolesteroltal, som bl.a. kan forekomme, hvis man drikker for meget alkohol eller spiser for meget fedt. Et forhøjet kolesteroltal er en af hovedårsagerne til hjertekarsygdomme. Her kan man igen med fordel bruge honning i stedet for sukker. Her har studier vist, at ved at indtage en moderat mængde af honning i stedet for sukker, har det hjulpet på det høje kolesteroltal. Brug derfor honning i stedet for sukker til madlavning og bagning. Tommelfingerreglen er, at du kan erstatte 1 teske sukker med ½ til 2/3 teske honning, eller hvis du bruger sukker i bagning, så brug en ½ til 2/3 kop honning i stedet for 1 kop sukker.

De græske honninger har ofte en lidt mørkere farve end dem, som vi er vant til i Danmark. Dette er et positivt tegn, da jo mørkere en honning er, desto flere antioxidanter indeholder den. Antioxidanter modvirker oxidation i vores kroppe. Oxidering er en skadelig proces, som i sidste ende kan resultere i kræft og andre sygdomme.

Er honning sundt? Ja med en 100 % naturlig honning fra Kreta 

Hos Kreta Mad har vi, efter vores egen mening, fundet frem til den bedste honningproducent på øen. Stathakis er en familiedrevet virksomhed, som producerer honning af udsøgt kvalitet, og som er 100 % naturlig uden konserveringsmidler samt tilsætningsstoffer. Stathakis fremstiller 3 forskellige slags honning. De laver den berømte timian honning, som kun udgør 10 % af den samlede græske honningproduktion. Denne honning hedder ”Melodi” timian honning, og smagen er i verdensklasse. Hvis du vælger ”Melodi”, får du en sund honning med en masse gode genskaber. Mange mener, at denne honning er antiinflammatorisk og febernedsættende.

Stathakis fremstiller også en blandingshonning, som de kalder for ”Crete’s Honey”. Denne honning smager ligeledes skønt og består af timian, nåletræer og 187 forskellige urter, hvor mange er endemiske på Kreta. Nåletræerne giver Crete’s honey en stor næringsværdi, da de er rige på mineraler som kalcium, magnesium, zink, jern og kobber.

Mange honningproducenter giver bierne sukker især i perioder, hvor der ikke er meget føde. Stathakis giver ikke deres bier sukker, da de ønsker et 100 % naturligt produkt. I stedet for at give bierne sukker, så flytter de dem til områder, hvor planterne blomstrer. Det er et meget stort arbejde at flytte alle bierne rundt på hele øen, men det hårde slid betaler sig. Det giver en 100 % naturlig honning, som smager skønt. Stahakis giver heller ikke bierne medicin, da de ikke ønsker rester fra medicinen i deres honning, som i sidste ende havner hos forbrugeren.

Med en honning fra Stathakis får du en honning, som har følgende sunde egenskaber:

  • Vitaminer B2, B3, B6 og C
  • Rig på mineraler og antioxidanter
  • Kan styrke immunforsvaret og lindre forkølelse
  • Rig på aminosyrer og kan virke antibakteriel
  • Ingen tilsætningsstoffer og 100 % naturlig

Stathakis får alt deres honning testet og analyseret hos Intertek i Bremen. Intertek er en af de førende kontrollanter, når det kommer til kontrol med fødevarer. Det betyder, at Stathakis kan garantere for kvaliteten af deres honning og kan stå inde for, at honningen efterlever alle fødevaremyndighedernes krav. 

Du finder vores udvalg af Stathakis honning her. 

Er honning sundt?