Definitioner af olivenolie

Definitioner af olivenolie

Hvornår er det ekstra jomfru olivenolie, og hvornår er det jomfru olivenolie eller noget andet?

Ekstra jomfruolie

Den absolut bedste af alle olivenolier, og den må ikke have nogen duft eller smagsdefekter overhovedet. Olien er udvundet direkte af oliven udelukkende ved mekaniske processer. Du får ”juicen” fra oliven og intet andet. Den har en acidity grænse på 0,8 % og er udvundet ved maks. 30 eller 27 grader.

Tænker du over: 'Hvad betyder acidity i olivenolie?' Så kan du læse mere her.

​Jomfruolie

Olivenolie der er udvundet direkte af oliven og udelukkende ved mekaniske processer. Acifity er mellem 0,8 og 2% og er større end 0 og lig med eller mindre end 2,5, og medianen af den frugtagtige karakter er større end 0. Den er udvundet ved maks. 30 eller 27 grader

Olivenolie

Denne olie er som oftest en blanding af raffineret olivenolie (der er kemisk behandlet) og omkring 10% jomfru olivenolie, som er tilsat for at give lidt smag og farve. Denne type olie sælges f.eks. under navne som ”pure” eller ”light”, men lad dig ikke narre. Pure eller light er aldrig bedre end ekstra jomfru olivenolie, fordi de egenskaber, der kendetegner ekstra jomfru olivenolie er fjernet.

​Bomolie

Når olivenolien overstiger en acidity på 2 %  eller medianen af manglerne er større end 2,5 I middelhavsregionen kaldes denne olie ”lampante”, da den tidligere blev brugt som lampeolie. Denne olie lugter og smager som regel dårligt. I dag bliver denne olie raffineret ligesom mange af de vegetabilske olier gør. Smagen og lugten fjernes ved en kemisk proces. Når den er raffineret, bliver den til raffineret olivenolie (Se ovenfor)

Pomace olivenolie

Denne olie er lavet på presserester fra olivenolie produktionen, og denne olie udsættes ligeledes for en kemisk proces, og ligesom for Olivenolie tilsættes den lille smule jomfru olivenolie for at give olien lidt smag og farve, så det bliver til Pomace olivenolie.

Dufte og defekter ved olivenolie

Friskpresset olivenolie kan dufte af mange forskellige ting, som f.eks.

  • Urter

  • Banan

  • Nyslået græs

  • Mandler

  • Oliven

  • Citrus

  • Kanel

  • Artiskok

  • Blomster

  • Tomat

Det er altså forskelligt, hvad man dufter, afhængig af hvilken sort, hvilket område olivenene kommer fra, producenten og høsttidspunktet.

Defekter: kan f.eks. være en harsk og flad smag med en eftersmag af træ/hø. Olien kan lugte af mug, vin og eddike

Når man bedømmer en olivenolie, er der tre ting, man går efter:

Duften

En god olivenolie skal dufte af nyslået græs og have en frisk og frugtig smag. Den fede og olierede smag skal hurtigt forsvinde.

Alt efter sort kan du måske dufte grønne umodne mandler, artiskok, tomater, oliven, kanel eller citrus.

Smagen

En god olivenolie skal have en afstemt bitter smag. Hvis olivenerne er høstet tidligt, så vil de tilføre olien noget bitterhed.

Når du synker

Når du synker olien, skal den være mere eller mindre peberagtig. Olien skal gerne give en kradsende fornemmelse i halsen.

Hvis du vil vide mere om definitionerne af olivenolie og have en mere dybdegående gennemgang af smage og dufte. Så læs mere her. 

Denne hjemmeside bruger cookies

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Show details